Foto © Eva Christina Mikkelsen
start på hovedindhold

Christiansminde og Christiansminde-stien

Her har byens borgere i generationer nydt udsigt over sundet. Strand, promenade og skov gør stedet til kernen i fortællingen om det smukke Sydfyn.

Et folkeligt mødested ved Sundet

Christiansminde-området har været rekreativt sted for hele Svendborg gennem århundreder og fungerer stadig som sådan. Området samler selve kernen af fortællingen om ’det smukke Sydfyn’.

Christiansminde er folkeligt; afslapning for alle, smukke udsigter, sundhed, skønhed, rig bygningsmasse, forlystelser og sundet som den blå nerve i landskabet.

Fra begyndelsen af 1800-tallet havde Christiansmindeskoven, den gang kaldet ’Termeriet’ på grund af de mange kilder i området, karakter af et rekreativt område. Man tog hertil fra den indre købstad for at nyde naturen eller for at indtage en forfriskning i de indrettede traktørsteder.
Dansesalonen Sommerlyst blev taget i brug i 1852, så man kunne danse i det grønne. Det første Christiansmindehotel blev bygget i 1877, det nuværende er fra 1981. I slutningen af 1800-tallet
blev Strandpromenaden etableret. Den kaldes nu Christiansmindestien.

Praktisk info

Adresse: Christiansmindevej 20A, 5700 Svendborg