
Ring-Andersens Skibsværft
Siden 1867 har værftet bygget og bevaret træskibe. Et levende værksted, hvor håndværk og tradition møder nutiden.
Skibsbyggertradition ved sundet
Siden 1867 har J. Ring-Andersens Træskibsværft holdt til på Frederiksøen. Det var en ung mand fra Thurø, Jørgen Ring-Andersen, der grundlagde værftet, som stadig er i familiens eje. 200 træskibe er søsat fra værftet. I dag renoverer og vedligeholder man skibe. Langs sundet har der fra midten af 1700-tallet ligget op mod 29 værfter og skibsbyggerpladser i kortere og længere perioder – tilsammen byggede de mere end 1000 skibe. J. Ring-Andersens Træskibsværft eksisterer fortsat den dag i dag og er en fantastisk repræsentant for skibsbyggertraditionen i Svendborg.
Praktisk info
Adresse: Frederiksø 7, 5700 Svendborg








