""
Foto © Katrine Stubager
start på hovedindhold

Billedhugger Kai Nielsen

Kai Nielsen satte Svendborg på kunstkortet med sanselige skulpturer som ’Leda med Svanen’. Hans værker i gips, bronze og keramik pryder SAK og byens gader.

Sanselig skulpturkunst fra Svendborg

Billedhuggeren Kai Nielsen er uden sidestykke den største kunstner fra Svendborg og hans skulptur ’Leda med Svanen’ foran SAKs kunstbygning er et af hans bedste værker. Venus med æblet er også et hovedværk.

Kai Nielsen (1882-1924) er født i Svendborg. Han startede som maler, men gik over til billedhuggerarbejdet.

Den følelsesdyrkende naturalisme, livsglæden og sanseligheden er centrale elementer i Nielsens arbejder, som bl.a. kan ses på SAKs permanente udstilling med ca. 30 gipsafstøbninger og ca. 80 statuetter i bronze og keramik.

Rundt i Svendborg by findes nogle af hans øvrige skulpturer fx ’Venus med æblet’ ved Krøyers Have. Originalen står på Enghave plads i København. Den som står i Svendborg, blev skænket af en gruppe borgere i forbindelse med byjubilæet 1953.

Praktisk info

Adresse: Kai Nielsens skulptursamling på SAK Kunstbygning

Vestergade 27/31, 5700 Svendborg