""
Foto © Vejdirektoratet
start på hovedindhold

Hvidkilde Gods

Hvidkilde er et lokalt vartegn, hvor æstetik og natur går hånd i hånd – et levende eksempel på Svendborgs arkitektoniske arv.

Fra middelalder til barok

Hvidkilde Gods repræsenterer et unikt samspil mellem arkitektur og natur, hvor især den landskabelige forbindelse mellem den barokke hovedbygning og Hvidkilde Sø har betydning.

Hvidkilde omtales som hovedgård i 1374. Grundstammen i anlægget er en renæssanceborg på et kvadratisk voldsted. Det nuværende, stilrene barokanlæg er resultatet af en ombygning i 1742. Ombygningen tilskrives arkitekt Philip de Lange. Alle godsets øvrige bygninger, der er tilknyttet såvel godsets jord- som skovbrug, er præget af omhu for arkitekturen, og den samlede bygningsmasse fremstår velvedligeholdt og fastholder skiftende perioders arkitektoniske kontekst. Et bemærkelsesværdigt eksempel på dansk herregårdskultur.

Praktisk info

Adresse: Fåborgvej 260, 5700 Svendborg